Det overraskende fag
Free your mind, blow your mind
Et højskolefag som ingen andre. Her handler det ikke om at følge en fast plan, men om at følge dig.
Du er midtpunktet, og sammen skaber vi en rejse fyldt med kreativitet, leg og selvudvikling.
Mød underviseren
Danni Sell
Danni forstyrrer vores verden og virkelighed hver mandag aften med en stor bunke god energi.
Danni laver Yoga, lyd og kropsøvelser og meget andet sammen med os alle sammen hver mandag aften. Dannis undervisning SKAL opleves, og du vil med garanti opleve nye sider af dig selv og grine rigtig meget.
Undervisningen
Som vores lærer Danni siger: “Have a fuck feeling without giving a fuck.” Kort sagt betyder det, at vi starter indefra. For at forstå verden omkring os, skal vi først finde roen og styrken i os selv. Først når vi tør være ærlige over for os selv, kan vi møde verden uden fordomme og med et åbent sind.
Et kreativt legelaboratorium
I Det Overraskende Fag skaber vi et trygt rum, hvor du kan udforske, fejle og lære uden frygt. Vi giver dig værktøjer og teorier til selvudvikling, men på en måde, der får dig til at grine, bevæge dig og se livet fra nye vinkler. For livet er ikke så seriøst – og fejl er en naturlig del af at være menneske. Her handler det om at finde glæde og styrke i det uperfekte.
Hvad kan du forvente?
Du ved aldrig helt, hvad der venter – for undervisningen bygger på dig og din rejse. Men vi lover, at du får oplevelser, der skubber til dine grænser og udfordrer dig til at tænke anderledes.
Vi dykker blandt andet ned i:
- Yoga og meditation
- Mind and Body træning
- Stemmetræning
- Kontaktimpro
- Dans og bevægelse
- Kunst og kreativitet
- Leg med lyd fx. med loop station, bodybox, beatbox og ord.
- Performance
Se faget igennem kameraet
Vil du vide mere om vores andre fag?
Læs mere om dem her