Permahave



Fagets opbygning
Om faget
Vi skal have jord under neglene både i praksis og i teorien.
Ud i haven
Planteformering
Plantekendskab
Beskæring
Kompost
Havens biodiversitet
Køkkenhave
Høst
Ind i teorien
Etik og værdier
Økologi og natur
Permakultur
Havedesign
Naturfilosofi
Skovhave
Regenerativt landbrug
Designværktøjer
Ud i det blå
Friluftsliv
Sanketure
Naturens økosystemer
Naturtyper / biotoper
Kendskab til flora og fauna
Naturforståelse og observation
Off-grid huset
På skolen er vi enormt glade for vores to halmhuse, som vi selv har bygget. Det ene er et selvforsynende ”off grid” hus, og tilsammen giver de inspirerende fysiske rammer for indendørs undervisning. Lige udenfor døren ligger skolens spirende demonstrations-skovhave, -køkkenhave og -urtehave.
Skolen ligger naturskønt tæt på både skov og strand.
Vi tager afsæt i naturen som læringsrum og vil tage på flere inspirerende ture ud i landskabet med fokus på bl.a. naturforståelse, sankning, plantekendskab og naturfordybelse.
Faget indeholder også ekskursioner, hvor vi ser eksempler på forskellige dyrkningsformer.
Din indvirkning i faget
I vores praksisfællesskab kan du sætte et varigt aftryk ved at videreudvikle på skolens eksisterende haver og selv skabe nye grønne oaser. Vi bruger forskellige værktøjer til at designe selvopretholdende dyrkningssystemer både i lille og stor skala. Fra selvforsyning i en studielejlighed til det regenerative skovlandbrug, der peger ind i fremtidens fødevareproduktion.

Mød underviseren
Sara Overgaard
Sara er uddannet økologisk Landkvinde fra Norge, og har certifikat i permakultur design. Hun har en stor passion for planter, og elsker at sprede glæden herved.
Derudover er hun bosat mellem mark og skov, et par km. fra skolen, hvor hun med sin familie, er i gang med at omlægge et landsted ud fra permakulturens principper. Hun dyrker tilmed bæredygtige blomster i virksomheden Markblomst.



