Frivillig i Kenya

Oplev det simple liv

Som frivillig i Kenya får du en unik mulighed for at opleve reel kulturudveksling. Mennesker fra to kulturer med vidt forskellig økonomisk og teknologisk udgangspunkt lærer af hinanden og opnår fælles resultater.

Du kommer helt sikkert klogere hjem fra Kenya og har lært om det simple liv af mennesker, der aldrig har prøvet andet, og samtidig har du selv givet noget videre til dem.

Rejsens begyndelse

Kenyaturen ligger i forlængelse af semesteret og er på 6 uger.

Efter forårssemesteret er der afgang umiddelbart efter at semesteret slutter, og efter efterårssemesteret er der afgang en af de allerførste dage i det nye år.

Brenderup Højskole og den lokale forening i Brenderup Projekt Cheptigit Primary School, arbejder nært sammen om indsatsen og om udvilklingen af projekterne.

Arbejdsopgaverne som frivillig er ikke fastlagt på forhånd. Før afrejsen til Kenya snakker vi om, hvad du tænker, du kan byde ind med. Hvis du er virkelig handy med en skruetrækker, pensel, pc-brug, symaskiner eller blot omsorgsfuld, kan det være til stor gavn for det frivillige arbejde. De endelige opgaver aftales og planlægges sammen med Caroline, når du er ankommet til Cheptigit.

Destinationen

I gennem de seneste år har vi arbejdet sammen med ”Enlightenment for Cheptigit”, som er et daghøjskoleprojekt for voksne. Projektet er tilknyttet Cheptigit Primary School, som siden 2015 har arbejdet sammen med lokalforeningen Projekt Cheptigit Primary School her i Brenderup. Cheptigit ligger i et fattigt landdistrikt i det nordvestlige Kenya ca. 30 km fra byen Eldoret.

Caroline, som er tidligere elev på Brenderup Højskole, er leder af daghøjskoleprojektet, hvor hun kører kurser i pc-brug, bæredygtigt landbrug, syning, strikning og hækling for voksne i lokalområdet.

Frivilligt arbejde i Afrika
Bliv frivillig i Nepal

“Min rejse til Kenya har været en dybt lærerig oplevelse.
Jeg har set, hvor forskellig verden kan være, både i positive og udfordrende aspekter. Mødet med de lokale har virkelig åbnet mine øjne for, hvor meget godhed der findes, selv i det mest sårbare kvartere og hårdt ramte områder. Deres varme og gæstfrihed har gjort et stort indtryk på mig, og det har fået mig til at reflektere over vores forskellige levevis.Det har mindet mig om vigtigheden af at respektere alt, hvad man møder på sin vej.
Kulturen er så rig og mangfoldig, og det har været en ære at få et indblik i den. Min tid i Kenya har ændret mit syn på verden.”
May, Brenderup Højskole 

Cheptigit Primary School

Cheptigit Primary School er en folkeskole med ca. 500 elever fra babyclass til 9. klasse.

Siden projektets start er der bygget flere nye klasselokaler og arbejdet på strøm- og vandforsyning. Skolelederen har ansat en erfaren byggeleder, samt arbejdsløse forældre og tidligere elever til at udføre arbejdet, så flere familier på den måde får en indtægt.

Selvom der er arbejdet på bygningerne siden 2009, er der stadig rigtig meget, arbejde, som skal gøre det muligt at undervise både børn og voksne, der ikke er taget hul på endnu.

Der er mange opgaver og udfordringer både med byggeri og selve skolearbejdet, så enhver indsats er af betydning for de lokale.

Priser

Fly til Nairobi – København retur koster ca. 5.000 kr.

Ophold og mad på hotellet (ca. 1000 kr/uge) og i det hele ca. 6.000 kr.

Visum koster ca. 400 kr.

Derudover skal du regne med udgifter til vaccinationer. Det svinger meget alt efter hvilke vaccinationer, du har i forvejen.

Du skal også have en udvidet rejseforsikring til rejsen.
Da vi ikke laver denne tur for at tjene penge, er prisen meget afhængig af prisen på flybiletter

Bæredygtigt landbrug

Et af de vigtige projekter er at fremme bæredygtigt landbrug sammen med en gruppe lokale kvinder, så selvforsyningen kan sikres.

De økonomiske forhold er meget omskiftelige, så at kunne sikre børnene mad hver dag er en stor ting.

Afgrøderne er ikke de samme som i Danmark, men principperne fra f.eks. permakultur, som du kan lære her på Brenderup Højskole, kan overføres, både i planlægningen og i det praktiske arbejde.

Rejse til afrika

Vil du vide mere om vores andre fag?

Læs mere om dem her

Det gode liv fag

Friluftsliv

Kreativ Fremtid

Kreativ fremtid

Grønne fingre

Bæredygtighed

Brendere i verden

Brendere i verden

Krop og sind

Krop og sind