Studierejser 

Brenderup Højskole på rejse

Vi elsker at rejse og blive inspireret af kulturen i andre lande og tage oplevelserne med hjem til Brenderup.
På lange højskoleophold på Brenderup Højskole kan man vælge at komme med på en af skolens to studieture.
De to studieture går til Danmark og Marokko. Herunder vil der stå hvordan en tur til Marokko kan se ud. 

Marokko

Vi kommer til at bo lokalt og følge med i madlavningen, der hvor vi spiser. Vi skal på marked, i bjerge, ud og surfe og bare lad os rive med af dette spændende land.

Dem som interesserer sig for kunst skal arbejde med keramik, men hvis man er mere til byg kigger vi på de lokale oldgamle traditioner for at bygge med ler og kalk i smukke farver.

Det er en chance for at rejse på en ny måde, hvor vi dykker helt ind i hjertet af kulturen sammen med en ny flok venner, som du har med fra højskolen.

Studietur til marokko
Frivilligt arbejde i Afrika

Programeksempel

Landsbydag
Morgenmad – Frokost og derefter går vi en tur uden for murene gennem landsbyen og ud på markerne. Vi bor midt i et landbrugsområde med marker, plantager og drivhuse – tilbage i huset spiser vi frokost – om eftermiddagen skal vi hjælpe med madlavningen (tagine og brødbagning) og se hvordan man laver Argan olie – Aftensmad og afslapning.

Linjedag
Morgenmad – byggeholdet skal lære hvordan man laver TADELAKT og andet byggeri – kunst/design holdet skal lave billeder sammen en lokal kunstner – Aftensmad

Atlanterhavsdag
Morgenmad – vi kører til Atlanterhavet for at surfe – frokost – vi nyder stranden med badning, kameltur og hygge. Hen på eftermiddagen kører vi til Kasbat Souss som er et kunsthåndværkermarked hvor man kan se hvordan der arbejdes med forskellige håndværk. Spiser sen aftensmad.

Lokaldag
Morgenmad – Vi kører til den nærliggende by Oulad Teima (5 min kørsel). En meget lokal og autentisk by på denne egn. Der er helt almindelig marked, skræddere som syr hvad du ønsker, bjerge af krydderier, nødder, grøntsager m.m. – vi skal i hamam, det offentlige badehus, hvor vi skal skrubbes – frokost – om eftermiddagen besøger nogle den lokale væver, mens andre bygger – aftensmad.

Bjergdag
Morgenmad – Afgang fra huset kl. 9. Vi skal en tur til Atlasbjergene. Vi kører et par timer ad mere og mere snoede veje til Immouzzer. Her møder vi Ali og vandrer en tur på ca 1 1/2 time. Spiser medbragte sandwich og ser om vi finder på mere – aftensmad

 

Citat fra studietur

“Fantastisk at komme på tur! Helt og aldeles! Kunne bruge tre uger mere. Vi lavede mange forskellige ting. Vi fik et indblik i et mere lokalt samfund og mødte mange af de lokale.
Tidligere elev på studietur, Brenderup Højskole 2024

Priser

Studietur til Marokko koster 8.000 kr.

Vil du vide mere om vores andre fag?

Læs mere om dem her

Det gode liv fag

Friluftsliv

Kreativ Fremtid

Kreativ fremtid

Grønne fingre

Bæredygtighed

Brendere i verden

Brendere i verden

Krop og sind

Krop og sind