FACILITETER
Den grønne højskole
Alle skal have det rart på vores højskole. Vi har indrettet højskolen, så du føler dig tryg og føler dig hjemme.
Vi har bæredygtige lokaler, hvor du kan udfolde dit talent og være sammen med ligesindede fra hele verden.
Højskolens rammer
Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.
Vi gør hvad vi kan for at bevare den oprindelige arkitektur og stemning.
Siden højskolens grundlæggelse er der udvidet, inddraget og bygget nyt, så man nu kan opleve historien helt fra drømmen om industrialisering og til drømmen og bæredygtighed.
VÆRELSER
HØJSKOLEVÆRELSER
Når du er højskoleelev kan du få et værelse hvor du bor med en anden eller et eneværelse. Herover ser du eksempler på elevernes værelser.
UDLEJNINGSVÆRELSER
Værelsernes størrelse er forskellige, men her er billeder af en og to personers værelserne. Resten af værelserne er indrettet på samme måde. Der er både en, to og tre personers værelser.
VÆRKSTEDER
KUNST
Kunst er både et kreativt værksted, men også et værested for højskoleelverne. Her kan du tegne, male og lave keramik.
TEKSTIL
Dette værksted er fyldt med stof, filt og genbrugsartikler, så vi kan slippe kreativiteten løs.
SPIREN
Spiren er vores store drivhus, hvor vi spirer forskellige planter inden Permakultur får sat dem ud i Urtehaven og Skovhaven. Det er også her vi tørrer urter til Urtekundskab og Helseheksen.
LOTUSHUSET
I dette smukt byggede hus har vi et indendørs bålsted, som vi bruger i de kolde måneder, når der skal synges, snittes og spises rundt om bålet.
FOREDRAGSSALEN
Her holder vi morgensamlinger og møder. I hjørnet står et dejligt flygel, som vi synger rundt om.
RUM TIL AT VÆRE SAMMEN
HAVEN
Vores have bruger vi til afslapning, fester og til at gro. Her mødes fortid og nutid i bygninger og beplantning.
SPISESALEN
I spisesalen spiser vi sammen tre gange om dagen. Her samles vi, og nyder samtalen mellem hinanden.
FESTLOKALET
Den gamle scene bliver idag brugt som elevernes festlokale. Her har eleverne selv pyntet væggene i festlige motiver.
Ønsker du en rundvisning?
Vil du opleve Brenderup Højskole på Fyn, så kontakt os på telefon 64442414.
På en rundvisning kan du få en fornemmelse af hvordan stemningen er på højskolen, hvilke elever der bor på skolen og hvis du har lyst, er du også velkommen til at spise med til frokost. På denne måde får du et godt indblik i, hvad der venter dig, på dit kommende højskoleophold.
