Urter og personlig pleje

Vi skal have jord under neglene

Eksperimenter med urter
Permahave
urter og personlig pleje

Vi drager omsorg for jorden

Fagets opbygning

Om faget

Permakultur er en helhedsorienteret designfilosofi, der stræber efter at forene menneskets og naturens systemer og bringe dem i harmoni med hinanden. Og det er en gave til dig, der ønsker at blive inspireret til en meningsfuld livstil, der drager omsorg for jorden og mennesker.

Tager du med os i haven får du viden om at producere mad med inspiration fra naturens økosystemer og du lærer den vilde naturs spisekammer at kende.

Undervisning

Vi skal sammen finde frem til det gode og bæredygtige liv. Vi undersøger gamle traditioners sædvaner, men bruger også bl.a. permakulturens principper i en kreativ proces mod at finde nydelsesformer, der kan stå som et værdigt alternativ til forbrugersamfundets værdier.

Vi skal have jord under neglene, hænderne på tegnebrættet, på eventyr i landskabet og opleve glæden ved at høste egne afgrøder.

Skolen ligger naturskønt tæt på både skov og strand.

Vi tager afsæt i naturen som læringsrum og vil tage på flere inspirerende ture ud i landskabet med fokus på bl.a. naturforståelse, sankning, plantekendskab og naturfordybelse.

Faget indeholder også ekskursioner, hvor vi ser eksempler på forskellige dyrkningsformer.

Off-grid huset

På skolen er vi enormt glade for vores to halmhuse, som vi selv har bygget. Det ene er et selvforsynende ”off grid” hus, og tilsammen giver de inspirerende fysiske rammer for indendørs undervisning. Lige udenfor døren ligger skolens spirende demonstrations-skovhave, -køkkenhave og -urtehave.

Din indvirkning i faget

I vores praksisfællesskab kan du sætte et varigt aftryk ved at videreudvikle på skolens eksisterende haver og selv skabe nye grønne oaser. Vi bruger forskellige værktøjer til at designe selvopretholdende dyrkningssystemer både i lille og stor skala. Fra selvforsyning i en studielejlighed til det regenerative skovlandbrug, der peger ind i fremtidens fødevareproduktion.

Sara overgaard

Mød underviseren

Sara Overgaard

Sara er uddannet økologisk Landkvinde fra Norge, og har certifikat i permakultur design. Hun har en stor passion for planter, og elsker at sprede glæden herved.

Derudover er hun bosat mellem mark og skov, et par km. fra skolen, hvor hun med sin familie, er i gang med at omlægge et landsted ud fra permakulturens principper. Hun dyrker tilmed bæredygtige blomster i virksomheden Markblomst.

Sara overgaard