Urtekundskab

Grønne fingre

Tag med os ud i permahaven

Tager du med os i haven, får du viden om at producere mad med inspiration fra naturens økosystemer, og du lærer den vilde naturs spisekammer at kende.
Det er en gave til dig, der ønsker at blive inspireret til en meningsfuld livstil, der drager omsorg for jorden og mennesker.
Permakultur er en helhedsorienteret designfilosofi, der stræber efter at forene menneskets og naturens systemer og bringe dem i harmoni med hinanden.

sara

Mød underviseren

Sara Overgaard

Sara er uddannet økologisk landkvinde fra Norge og har certifikat i permakultur design. Hun har en stor passion for planter og elsker at sprede glæden herved.

Derudover er hun bosat mellem mark og skov, et par km. fra skolen, hvor hun med sin familie, er i gang med at omlægge et landsted ud fra permakulturens principper. Hun dyrker tilmed bæredygtige blomster i virksomheden Markblomst.

Undervisningen

Vi skal sammen finde frem til det gode og bæredygtige liv.

Vi undersøger gamle traditioners sædvaner, men bruger også bl.a. permakulturens principper i en kreativ proces mod at finde nydelsesformer, der kan stå som et værdigt alternativ til forbrugersamfundets værdier.

 

Vi skal have jord under neglene, hænderne på tegnebrættet, på eventyr i landskabet og opleve glæden ved at høste egne afgrøder.

 

Skolen ligger naturskønt tæt på både skov og strand.

Vi tager afsæt i naturen som læringsrum og vil tage på flere inspirerende ture ud i landskabet med fokus på bl.a. naturforståelse, sankning, plantekendskab og naturfordybelse.

Faget indeholder også ekskursioner, hvor vi ser eksempler på forskellige dyrkningsformer.

 

I vores praksisfællesskab kan du sætte et varigt aftryk ved at videreudvikle på skolens eksisterende haver og selv skabe nye grønne oaser. Vi bruger forskellige værktøjer til at designe selvopretholdende dyrkningssystemer både i lille og stor skala. Fra selvforsyning i en studielejlighed til det regenerative skovlandbrug, der peger ind i fremtidens fødevareproduktion.

urtekundskab

Se faget igennem kameraet 

Se faget igennem kameraet 

Vil du vide mere om vores andre fag?

Læs mere om dem her

Det gode liv fag

Friluftsliv

Kreativ Fremtid

Kreativ fremtid

Grønne fingre

Bæredygtighed

Brendere i verden

Brendere i verden

Krop og sind

Krop og sind