Folkemusik og dans
Få pladser tilbage
Folkemusik, folkedans og fællesskab
6. – 12. juli 2025
Kurset er for alle med interesse for emnet.
Det indeholder dagstemaer med gæsteundervisere, der hver for sig repræsenterer forskellige sider af folkemusik- og dansetraditionen.
Hvad kan du forvente?
Formiddagene starter med en hyggelig morgensamling, hvorefter vi kaster os over spille- og danseværksteder under kyndig vejledning af vores erfarne instruktører. Her vil du få mulighed for at lære og fordybe dig i den traditionelle folkemusik og de tilhørende danse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uge fyldt med:
Folkemusik og folkedans
Fællessang og samvær
Glæde, latter og godt humør
Højskolens faciliteter
Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.
Som kusist kan du nyde højskolens skønne og bæredygtige rum – se dem her.
Aktiviteter i løbet af ugen
Vi tager på en fælles udflugt ud i det smukke fynske landskab, hvor vi både oplever natur og kultur.
Ugen rundes af med en festlig folkemusikkoncert og festaften med underholdning, fællessang, spil og dans.
Tag med på denne inspirerende rejse ind i folkemusikkens verden og nyd en uge i selskab med andre musik- og danseglade. Alle er velkomne, uanset niveau eller erfaring!
Hvis du ønsker ydeligere oplysninger om musikken og dansen, kan du kontakte kursusleder Manny Skjærbæk på mobil 30343566 eller mail [email protected]
Mød kursuslederen
Manny Skjærbæk
Siden barndommen har Manny spillet spillemandsmusik og danset folkedans. Lige nu er hun forspiller for folkedanserne i Vejle, leder af Fredericia Spillemandslaug og Mandagsmusikanterne i Give – og medspiller i Thyregod Spillemænd.
Manny har undervist på mange kurser i blæseinstrumenter og sammenspil for børn og voksne.
Pris
4995 kr. i dobbeltværelse.
5495 kr. i enkeltværelse.
Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.
Hvis du bliver forhindret:
Tilmeldingsgebyret, som er et administrationsgebyr, tilbagebetales ikke, hvis du senere melder afbud.
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart, tilbagebetales alt – bortset fra ovennævnte tilmeldingsgebyr.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart tilbagebetales intet. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring inden betaling af kurset. Se evt. Europæiske rejseforsikring.
Andre kurser
Keramikkursus
23. feb – 1. mar. 2025 UDSOLGT
Sommerugen – male
20. – 26. jul. 2025
Sommerugen – plantefarve
20. – 26. jul. 2025