Sommerugens keramikkursus

UDSOLGT

En unik oplevelse i sommerugen

19. – 25.  juli 2026
5100 kr. i dobbeltværelse

Vi kan for første gang tilbyde vores populære keramikkursus på sommerugen her på højskolen!

Sommerugens keramikkursus er ét af de tre kurser, der tilbydes i sommerugen.
Det betyder, at der vil være andre kursister på højskolen, som deltager på flamencokursus eller vandrekursus.
Ugen giver os mulighed for at glæde os over hinanden og måske inspirere hinanden til nye indsigter og oplevelser.

Raku, natur og fordybelse

Vi fordyber os i form og farver, og du får mulighed for at skabe unikke krukker, som kombineres med flet og naturmaterialer. Vi lader naturen sætte sit aftryk i leret gennem skåle formet på sten, dekorationer præget med grene, blade og andre naturlige strukturer – alt sammen for at bringe en ny dimension ind i dit keramikarbejde.

Ugen byder på arbejde med to til tre forskellige brændingsmetoder inden for Raku, så du får erfaring med teknikkens mange udtryk og de overraskende, levende resultater, der opstår i processen.

Vi supplerer værkstedsarbejdet med fælles oplevelser, blandt andet en gåtur på Hindsgavl-halvøen og et besøg på CLAY Keramikmuseum i Middelfart, som giver indsigt og inspiration.

Alle kan deltage uanset niveau. 

Keramikkursus
Højskolens faciliteter

Højskolens faciliteter

Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.

Som kusist kan du nyde højskolens skønne og bæredygtige rum – se dem her.

Sommerugen på højskolen

Hvert kursus byder på sit eget indhold og giver dig en unik oplevelse, men det, der gør denne uge helt speciel, er den fællesskab, vi skaber sammen. Vi elsker at mødes til fællessang, dans og den særlige højskolestemning, som opstår, når vi samles på denne måde.

Denne unikke stemning gør hele ugen uforglemmelig og giver en varme og samhørighed, som vi alle kan tage med os hjem.

Flamencodans ifællesskab
Højskolens faciliteter

Mød underviseren

Lene Weigelt

Lene er skolens design kvinde. Hun har et godt øje til kunstens verden.

Lene er god til at tænke ud af boksen, specielt i hendes to fag kunst og keramik. Lene finder det smukke i det uperfekte, og hun lægger vægt på elevernes udvikling, så de har frie tøjler til at udrtykke sig i kunstens verden. 

Pris

5100 kr. i dobbeltværelse 
5600 kr. i enkeltværelse

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist.
Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

 

Hvis du bliver forhindret

Tilmeldingsgebyret, som er et administrationsgebyr, tilbagebetales ikke, hvis du senere melder afbud.

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart, tilbagebetales alt – bortset fra ovennævnte tilmeldingsgebyr.

Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart tilbagebetales intet. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring inden betaling af kurset. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

UDSOLGT

Rakubrænding på kursus