Hvad er vi værd?

Emma Holten

Onsdag d. 21. maj 2025

Emma Holten er feministisk aktivist og rådgiver inden for ligestillingspolitik. Siden 2019 har hun arbejdet med feministisk økonomi. I 2024 udgav hun sin første bog, Underskud – om værdien af omsorg.

I foredraget belyser Emma, hvad vi som samfund tager for givet, overser og taber, når vi kun anerkender værdi, der kan måles. Hun inviterer publikum til at reflektere over omsorgens betydning og over, hvordan vi kan skabe en fremtid, der rummer mere end det, der kan sættes en pris på.

Emma udforsker, hvordan Oplysningstidens drøm om et rationelt, målstyret samfund har reduceret mennesker, relationer og fremtidens muligheder til prissatte ressourcer. Denne tankegang præger mange af de store beslutninger, der former vores liv, men sjældent bliver den sat til debat.

Emma Holten

“Der er ikke råd”

I sit foredrag dykker Emma Holten ned i økonomiens dominerende sprog og de konsekvenser, det har for vores samfund. Med udgangspunkt i sin bog Underskud udfordrer hun ideen om, at alt af værdi kan måles i penge. Når politikere og økonomer siger, at der “ikke er råd,” eller at noget “ikke kan betale sig,” bliver disse udsagn ofte opfattet som objektive sandheder – men er de det?

 

 

På Brenderup Højskole 

Onsdag d. 21. maj 2025 

Klokken 19.00 – 20.30

Gratis entré, men tilmeld jer meget gerne herunder 

Tilmelding

For at have plads til alle, vil vi meget gerne bede jer om at tilmelde jer igennem nedenstående tilmelding.
Intet er bindende, det er blot så vi har en idé om hvor mange stole vi skal stille frem.
Foredrag Emma Holten
Navn
Navn
Fornavn
Efternavn