Sommerugens flamencokursus

Dans, musik og sang

20. – 26. juli 

I workshops arbejder vi med alle dele af flamencokulturen og udtrykket – og vi forener det med den danske højskoletradition i morgensamlinger og aftenarrangementer.

​Flamencodansen bruger hele kroppen som instrumentet. Dansen udtrykker det poetiske, det humoristiske og det dybt lidenskabelige.

Hvad er flamenco?

Flamenco – musik, sang og dans – er en fascinerende smeltedigel og et kulturmøde mellem Europa og den arabiske verden. Vi arbejder med dybden i flamencokulturen, vi spiller og danser til de sene timer – og spinder det ind i den danske højskoletradition; hvor vi beskæftiger os med den kraft vi henter fra folkekulturen. Intensiv undervisning i dans, guitar og sang, hvor vi arbejder med flamencoens mange udtryk; passion, smerte, glæde, kærlighed og munterhed, mens du bliver udfordret på det tekniske. ​

Danseundervisningen er opdelt i

  • Begynder/let-øvet 1,
    Er for kursister, der enten har ingen eller lidt erfaring med flamencodansen.
  • Let-øvet 2/øvede,
    Er for kursister, der har danseerfaring. Der vil være differentieret undervisning.
  • Advanced,
    Her går det stærkt. Det er for kursister med meget erfaring

Dette program er fra sidste års kursus og deles udelukkende som et eksempel på, hvordan kursusstrukturen kan se ud.
Det er vigtigt at bemærke, at indhold, tidsplan og formater kan blive ændret, og det ovenstående program bør derfor ikke opfattes som det endelige eller gældende.

Flamencokursus
Højskolens faciliteter

Højskolens faciliteter

Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.

Som kusist kan du nyde højskolens skønne og bæredygtige rum – se dem her.

Ugens workshops

Alle er velkommen, workshops bliver niveauinddelt. Ved tilmelding skal du vælge, hvilken workshop, du vil deltage i.

Flamencoguitar spænder vidt. Fra Gipsy Kings til Paco de Lucía. Energi, temperament, passion og en blæret højrehåndsteknik. Akkompagnement og solo guitar. Alt er “på øret” og “learning by doing”.

Flamencosang er århundreders erfaringer om liv, død og kærlighed. Enhver kan synge med sin egen stemme. Der vil blive undervist i klap, fod markeringer og rytmiske stilarter. Undervisningen tilbyder både kor, og solosang, alt efter lyst og sang-niveau.

Se også www.flamencougen.dk, hvor tidligere kursister, undervisere m.fl. skriver om ugen. Meld dig evt. ind på vores Facebookgruppe https://www.facebook.com/groups/flamencougen og find andre flamencoentusiaster.

lær flamencoguitar
Flamencodans ifællesskab

Mød underviserne

Sofia Castro 

Sofia er flamencodanser, koreograf og pædagog. Hun har danset forskellige stilarter fra barn, men fandt sin passion i flamenco. Hun har deltaget i flere produktioner, bl.a. “UNO” ved Bienal de Sevilla i 2014. Siden 2015 har hun boet i Stockholm og udviklet internationale forestillinger.

Erika Sánchez

Erika Sánchez har danset flamenco i 17 år. Hun er uddannet i Spanien på det berømte Flamenco Academy “ AMOR DE DIOS”. Siden 2010 har hun boet i Danmark, hvor hun har samarbejdet med Odin Teatret og deltaget som danser og organisator i mange kulturelle arrangementer.

Line Busk Stehr

Line begyndte at danse flamenco i København og videreførte sin træning i Sevilla. Hun har undervist og optrådt i flere lande, bl.a. Kenya og Vietnam. Siden 2010 underviser hun Sevillanas på Vestjyllands Højskole. 

Poul Jacek Knudsen

Poul er flamencoguitarist og komponist, kendt for sine CD’er med gruppen Flamenco Passion. Han har samarbejdet med både danske og spanske flamencokunstnere og turneret med den klassiske guitarist Kaare Norge.

Juan Murube

Juan er en ung sanger fra Sevilla, med et stort og mangfoldigt udtryk, og har erfaring fra verdens største flamencofestivaler. Han har samarbejdet med Poul Jacek Knudsen og optrådt på det berømte tablao “Los Gallos” i Sevilla.

Pris

4995 kr. i dobbeltværelse.
5495 kr. i enkeltværelse 

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

Hvis du bliver forhindret:

Tilmeldingsgebyret, som er et administrationsgebyr, tilbagebetales ikke, hvis du senere melder afbud.

Ved framelding op til 6 uger før kursusstart, tilbagebetales alt – bortset fra ovennævnte tilmeldingsgebyr.

Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart tilbagebetales intet. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring inden betaling af kurset. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

Flamencodans ifællesskab
Lignende kurser

Folkemusik
& dans

Venteliste

6. – 12. juli 2025

Sommerugens
Malekursus

20. – 26. juli 2025

Sommerugens
Plantefarvekursus

20. – 26. juli 2025