Keramikkursus
Keramik i flow
23. februar- 1. marts 2025 UDSOLGT
Kursuset giver en bred indsigt i den håndværksmæssige kunstnerisk forståelse af keramikkens verden.
Alle kan deltage
Har du erfaring med leret bliver dine opgaver stillet derefter.
Velkommen til en uge med fordybelse i keramik og ro for krop og sind. Dette kursus er særligt tilrettelagt for dig, der ønsker at udforske kreativiteten gennem keramikkens mange teknikker og opleve glæden ved at skabe noget helt unikt.
Du vil blive introduceret til forskellige arbejdsmetoder og teknikker inden for keramik blandt andet opbygning af skulpture, som er inspireret af Kirsten Justesens “koret” og “jeg har hørt”, som vi kan se på Clay i Middelfart.
Vi vil designe vaser og mindre små keramik ting. Vi vil lave små smykker med broderi, Uro til ophæng, og Raku fisk til ophæng på snor eller en stang.
Højskolens faciliteter
Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.
Som kusist kan du nyde højskolens skønne og bæredygtige rum – se dem her.
En kreativ uge med fokus på vaser
Vi arbejder med at skabe unikke vase-designs, hvor du kan bruge de teknikker, du lærer, og udvikle dit eget udtryk.
Modellering og Pladeteknik – Vi arbejder med opbygning af former og strukturer, specielt med fokus på vase-design.
Dekoration og Glasering – Lær at udsmykke dine værker og få en forståelse for glasurens magi.
Brænding – Når keramikken er klar, introducerer vi dig til traditionel brænding.
Mens vi venter på tørring og brænding, har vi ekstra aktiviteter på programmet:
Raku – Raku-teknikken, en fascinerende japansk metode, der giver unikke, rustikke effekter.
Broderi på keramik – Udtryk din kreativitet på nye måder, og eksperimentér med broderi på keramikflader, en spændende kombination af håndværk og kunst.
Morgenbevægelse og Yoga – Vi starter dagen med lette øvelser for at vække kroppen.
Gåture og afstressning – Vi tager på gåture sammen i naturen, afstesser med syngeskåle og meditation, for at finde ro og nærvær.
Historiefortælling og fordybelse – Undervejs dykker vi ned i keramikkens historie og kultur og skaber en hyggelig og afslappet atmosfære gennem fortællinger.
Ekskursion til CLAY Museum i Middelfart – Vi besøger CLAY Museum i Middelfart, hvor du får mulighed for at opleve en inspirerende samling af moderne og klassisk keramik.
Mød underviseren
Lene Weigelt
Lene er skolens design kvinde. Hun har et godt øje til kunstens verden.
Lene er god til at tænke ud af boksen, specielt i hendes to fag kunst og keramik. Lene finder det smukke i det uperfekte, og hun lægger vægt på elevernes udvikling, så de har frie tøjler til at udrtykke sig i kunstens verden.
Pris
4995 kr. i dobbeltværelse.
5495 kr. i enkeltværelse.
Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist.
Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.
Hvis du bliver forhindret
Tilmeldingsgebyret, som er et administrationsgebyr, tilbagebetales ikke, hvis du senere melder afbud.
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart, tilbagebetales alt – bortset fra ovennævnte tilmeldingsgebyr.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart tilbagebetales intet. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring inden betaling af kurset. Se evt. Europæiske rejseforsikring.
Lignende kurser
Sommerugen – male
20. – 26. jul. 2025
Sommerugen – plantefarve
20. – 26. jul. 2025
Efterårets plantefarvning
14. – 20. sep. 2025