Tid og sted
6 november kl. 13.30 – 15.00 på Brenderup Højskole
Stationsvej 54, 5464 Brenderup
Om eventet
På Brenderup Højskole tager vi en debat om fundamentale rettigheder i Europa med udgangspunkt i kunstserien fra ‘Art of Fundamental Rights’, som inviterer til fortolkning og refleksion. Vi starter med et oplæg af Nyt Europas rettighedsekspert, Xenia Due, og efterfølgende skal vi i fællesskab dykke dybere ned i, hvad vi sammen kan gøre for at forsvare og kæmpe for fælleseuropæiske fundamentale rettigheder. Kunst har gennem tiden skabt demokratisk dannelse hos mennesker i alle aldre, fordi det er en formidlingsform, der bidrager til at udbrede og forstærke den almene viden om aktuelle tendenser i vores samfund. Derfor har vi i Nyt Europa skabt en kunstudstilling, som sætter fokus på de grundlæggende rettigheder i EU, som er under angreb i flere lande. Det bliver en eftermiddag fuld af refleksion og debat og du går derfra med en opdateret viden inden for den nuværende situation i Europa. Vi glæder os til at se dig! Arrangementet er et led i ”Danmark debatterer op til Europa-Parlamentsvalget 2024”, der støttes af Europa-Nævnet og er et samarbejde mellem Europa-Nævnet, DEO, Europabevægelsen, Nyt Europa og Folkebevægelsen mod EU i samarbejde med lokale partnere.
Lignende kurser
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.