Vandring i de fynske naturperler
Vandrekursus på fyn
En uge hvor vi kombinerer motion, naturoplevelser og fællesskab i skønne omgivelser på Fyn.
Vi byder på en aktiv uge med vandreture gennem varieret terræn, hvor vi udforsker smukke landskaber og lokale historier undervejs.
Højdepunkter på kurset
Daglige vandreture: Hver dag vil vi vandre på ruter med forskelligt underlag, så et par solide vandresko eller støvler er nødvendige. Turene varer det meste af dagen, men er tilpasset forskellige niveauer, så alle kan få glæde af dem.
Fortællinger undervejs: På vores ruter gør vi stop for at nyde omgivelserne og høre spændende fortællinger om de områder, vi passerer. Det giver en ekstra dimension til turene og forbinder os med den lokale kultur og historie.
Udendørsliv: Da det er tæt på sommer, vil vi tilbringe mange timer i solen. Derfor anbefales det at medbringe hat eller kasket samt solcreme for at beskytte dig selv mod solen.
Udstyr: Husk en mindre rygsæk til din madpakke, drikkedunk og evt. termokande, samt regntøj, paraply og solbeskyttelse. Hvis vejret tillader det, kan du også pakke badetøj og håndklæde til en forfriskende dukkert.
Hverdagen på højskolen
Efter dagens vandringer, som typisk afsluttes mellem kl. 15 og 16, bliver vi kørt tilbage til højskolen, hvor vi nyder måltiderne sammen med eleverne fra det lange kursus. Du får også mulighed for at deltage i morgensamlinger og hyggelige sangaftener – en ægte højskoleoplevelse, der styrker fællesskabet og skaber minder for livet.
Højskolens faciliteter
Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.
Som kusist kan du nyde højskolens skønne og bæredygtige rum – se dem her.
Pris
4995 kr. i dobbeltværelse
5495 kr. i enkeltværelse.
Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.
Hvis du bliver forhindret:
Tilmeldingsgebyret, som er et administrationsgebyr, tilbagebetales ikke, hvis du senere melder afbud.
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart, tilbagebetales alt – bortset fra ovennævnte tilmeldingsgebyr.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart tilbagebetales intet. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring inden betaling af kurset. Se evt. Europæiske rejseforsikring.
Kursusleder og underviser
Joan Sørensen, kursusleder
Lignende kurser
Forårets ø-vandring
18. maj – 24. maj. 2025
Sommer ø-vandring
13. – 19. jul. 2025