PERMAKULTUR
Permakultur
Grønne værdier til bæredygtig handling
PÅ BRENDERUP HØJSKOLE
Permakultur er en helhedsorienteret designfilosofi, der stræber efter at forene menneskets og naturens systemer og bringe dem i harmoni med hinanden. Og det er en gave til dig, der ønsker at blive inspireret til en meningsfuld livstil, der drager omsorg for jorden og mennesker.
I faget Permakultur får du viden om at producere mad med inspiration fra naturens økosystemer og du lærer den vilde naturs spisekammer at kende.
Derudover skal vi sammen finde frem til det gode og bæredygtige liv. Vi undersøger gamle traditioners sædvaner, men bruger også permakulturens principper i en kreativ proces mod at finde nydelsesformer, der kan stå som et værdigt alternativ til forbrugersamfundets værdier.
Vi skal have jord under neglene, hænderne på tegnebrættet, på eventyr i landskabet og opleve glæden ved at høste egne afgrøder og ved at finde en Karl Johan i skoven.
.
Ud i haven
Planteformering
Plantekendskab
Beskæring
Podning
Opmåling
Svampedyrkning
Kompost
Havens biodiversitet
Ind i teorien
Etik og værdier
Økologi og natur
Havedesign
Landbrugspolitik og fremtidens fødevareproduktion
Skovhave
Regenerativt landbrug
Designværktøjer
Sociokrati
Konservering: Fermentering, tørring mm.
The-blandinger, tinkturer, kryddersnaps, krydderi-blandinger mm.
Ud i det blå
Friluftsliv
Sanketure
Naturens økosystemer
Naturtyper/biotoper
Kendskab til flora og fauna
Praktisk permakultur
I vores praksisfællesskab kan du sætte et varigt aftryk ved at videreudvikle på skolens eksisterende haver og selv skabe nye grønne oaser.
Vi bruger forskellige værktøjer til at designe selvopretholdende dyrkningssystemer, og du vil lære om permakulturens mange potentialer i både lille og stor skala; fra selvforsyning i en studielejlighed til det ”regenerative” skovlandbrug, der peger ind i fremtidens fødevareproduktion.
Haver, halmhuse og strand
På skolen står vores to halmhuse, som vi selv har bygget. Det ene er et selvforsynende ”off grid” hus, og tilsammen giver de inspirerende fysiske rammer for indendørs undervisning, og lige udenfor døren ligger skolens spirende demonstrations-skovhave og -køkkenhave.
Skolen ligger naturskønt tæt på både skov og strand.
Vi tager afsæt i naturen som læringsrum og vil tage på flere inspirerende ture ud i landskabet med fokus på bl.a. sankning, plantekendskab, naturfordybelse og kompetencer i friluftsliv.
Faget indeholder også ekskursioner, hvor vi ser eksempler på forskellige permakulturelle løsninger.
Underviser

Christoffer Vestergaard