Forårets ø-vandring
Ø som i højskole – med højskolen på ø-vandring
18. maj – 24. maj 2025
Livet leves på mange af småøerne rundt om Fyn.
Højdepunkter på kurset
Vi skal besøge Strynø, Lyø, Bogø, Helnæs / Torø og Romsø. Hver dag sin ø. Vi skal vandre i smukke landskaber, indsnuse den særlige ø-atmosfære og spise madpakker i det fri.
Vi skal opleve spændende mennesker, der lever med de specielle vilkår, man som øbo må leve under. Der er så mange gode historier og det er herligt at møde folk, der vil noget med at bo på en lille ø.
På sejl- og busturene til og fra øerne vil vi se meget af Fyns frodige landskab samt frydes over de mange landsbyer og herregårde, der ligger der som perler på en snor.
Højskolens faciliteter
Hovedbygningen er Brenderups gamle gæstgivergård, så stedets sjæl og historie rækker langt tilbage i tiden, og det undgår man ikke at lægge mærke til, når man træder ind på skolen.
Som kusist kan du nyde højskolens skønne og bæredygtige rum – se dem her.
Højskoleliv
Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige holdepunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens enorme videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et vældigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø.
Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.
Der vil være fælles morgenmad. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.
De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter.
Mød kursuslederen
Morten Winther
Morten har mange års erfaring med højskolelivet og har bl.a. undervist i musik på Brenderup Højskole. Morten har igennem adskillige år været kursusleder på Øvandringskurserne.
Pris
4995 kr. i dobbeltværelse
5495 kr. i enkeltværelse.
Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.
Hvis du bliver forhindret:
Tilmeldingsgebyret, som er et administrationsgebyr, tilbagebetales ikke, hvis du senere melder afbud.
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart, tilbagebetales alt – bortset fra ovennævnte tilmeldingsgebyr.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart tilbagebetales intet. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring inden betaling af kurset. Se evt. Europæiske rejseforsikring.
Lignende kurser
Vandre i fynske naturperler
27. apr. – 3. maj 2025
Sommer ø-vandring
13. – 19. jul. 2025