Stationvej 54, 5464 Brenderup

 

Yoga – UDSOLGT

Vejen til smuk yoga
18. – 24. juli 2021

Vejen til smuk yoga giver smukkere/sundere kropsholdning og bevægelser. Vejen hertil er ”bevidst nærvær” der vækkes igennem enkle øvelser omfattende krop, åndedræt og sind.
Formen, som du bliver undervist efter er ”ART-YOGA” der er udarbejdet efter det gamle ordsprog ” du må kravle inden du kan gå”.
Kom med et åbent sind og lad det fyldes med glæde, eftertanke og en ny bevidsthed.
Undervisningen er brugbar for både den passionerede yogadyrker og for den uerfarne.

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø.
Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.
Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.
De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter.
I samme uge er der Øvandring på højskolen. Morgensamlinger og aftenarrangementer er fælles for alle kurser.

Et af nøgleordene i denne uge er “bevidsthed”. Kurset tager sigte på, at den enkete deltager bliver bedre til bevidst nærvær i de fysiske såvel som i de meditative øvelser, som vi skal arbejde med.
At være bevidst tilstede i den indre krop, i de fleste af døgnets vågne timer, vil ikke alene forbedre kropsholdning og åndedræt, men også give ro i sindet og dermed et større psykisk overskud.
Øvelserne/stillingerne vil på varsom vis bringe led og muskler i yderstilling, hvilket vil øge leddenes fleksibilitet samt blandt andet fremme både blodets kredsløb og lymfesystemet

I ugens løb

Søndag aften

Vi samles til fælles præsentation af ugens program. Som en forsmag p den kommende uges rejse ind i kroppen skal vi lave enkelte, siddende, meditative øvelser.

Onsdag

Dagen er afsat til en tur ud af huset.

At lytte til kroppens signaler

I løbet af ugen åbner vi op for at snakke om kroppens reaktioner og hvordan du forholder dig til dem.

Det Praktiske

Pris:
3995 kr. i dobbeltværelse.
4495 kr. i enkeltværelse
​Prisen er inkl. sengelinned og håndklæder

Tilmelding:
Klik på tilmeldingsknappen eller ring til os.

TILMELDING

 

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

Hvis du bliver forhindret:
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

Instruktør:

Ellen Lucsia Brosbøl

Underviser i Yoga
Yogaskolen FILIYOGA
www.filiyoga.dk

Kursusleder: Stinne Kjær

The event is finished.