SIND Sommerhøjskole Tilmelding åbner 1/12 kl. 12.00

Højskoleliv og samvær
25. juni – 1. juli 2023

Sommerhøjskolen arrangeres i samarbejde med Landsforeningen SIND og er en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds Ferieprogram.
SIND’s formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse. Kurset er åbent for alle interesserede.
Ugen rummer mange forskellige tilbud med interessante foredrag, aktiviteter, værksteder og ture. Derudover vil der være morgensamlinger, bålhygge under bøgen, motion samt andre sociale aktiviteter.
Alle emner vil tage afsæt i livsglædeskabende aktiviteter. Vi slutter ugen af med lækker mad, underholdning, musik og dans.

TILMELDING ÅBNER TORSDAG D. 1/12 kl. 12.00

 

UGENS AKTIVITETER

FOREDRAG

I naturen er vi alle lige
Vivian Lund Hansen

“Frivilligt arbejde, vejen til mental sundhed og større netværk”
Helene Kemp

 

VÆRKSTEDER

Natur og billedkunst – Christine Beelaerts
Med afsæt i naturen omkring Brenderup Højskole fordyber vi os i at tegne & male. Vi eksperimenterer bl.a. med naturens materialer fra haven for at lave billeder, og prøver at finde frem til dit helt personlige udtryk. Det kræver ingen forkundskaber.

Stomp – Elene Nielsen
Stomp er en musikform, hvor man bruger hverdagsting som dåser, kasser, spande, koste og plastikposer som rytmeinstrumenter. Vi vil indøve forskellige rytme-sekvenser, lave rytmelege og improvisere.

Hjertet som forløser – Erik Lange
Vi undersøger om man kan bruge hjertet til at bearbejde og forandre ubehagelige, men naturlige følelser som frustration, skam, tristhed, frygt og vrede? Og om vi i hjertet kan mærke en indre sandhed eller intuition, hvormed man kan tage hensigtsmæssige beslutninger.

Filtning – Joan Sørensen
Vi vil arbejde med uld, sæbe og vand og skabe de fineste skåle, mindre tasker og andet.
Det vil være muligt at arbejde med råuld, f. eks lave sidehynder eller bruge råulden som dekoration på skåle eller tasker.
En anden mulighed er at nålefilte, hvor man evt. kan arbejde med nålefilten som dekoration på den filtede taske.
Værkstedet er både for begyndere og øvede og vi arbejder ud fra den enkeltes niveau.

Natur og friluftsliv
Gåtur til den nærliggende skov – opdag nyt i skovbunden – hør fuglene – andre aktiviteter i skoven. Cykletur til stranden – mærk vandet om anklerne – fang en krabbe – find sten med hul. Tænd bål – snitteværksted – bag snobrød – hør en god historie.

 

HENT UGEPROGRAMMET HER

 

KURSUSLEDERE:

Joan Sørensen, Brenderup Højskole
Erik Lange, SIND

 

DET PRAKTISKE

Tilmeldingen er endnu ikke åben.

 Joan Sørensen  KURSUSLEDER og underviser i filtning                                     
                                                                                                                               
  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder