Stationvej 54, 5464 Brenderup

 

På vandring i de fynske naturperler

22. – 28. maj 2022

Velkommen til en uge i den danske natur.
Oplev de tætte skove, de vide udsigter, heden og havet, som ligger lige udenfor døren, men som vi aldrig rigtig tager os tid til at nyde.
Vi spiser frokost i det grønne, ser landskabet tæt på og nyder højskolelivet.

 

Vi er

Højskolelivet

beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø.
Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.
Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.
De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter.

UGENS GANG

Dag 1

Ankomst, kaffe og indkvartering. Efter aftensmaden holder vi velkomst samt præsentation af deltagere og kursuslærere.

 

Dag 2 – Frøbjerg Bavnehøj                        10 – 15 km vandring

Vi skal vandre i området ved Vissenbjerg/Tommerup, som har stejle bakker, smeltevands-ådale gemt i skove, fine udsigter og Frøbjerg Bavnehøj – Fyns højeste punkt.

 

Dag 3 – Enebærodde                                  12 – 16 km vandring

Vi tager til Enebærodde, som er Fyns største hedeområde og ligger som en lang odde med Kattegat på den ene side og det lave vand i Odense Fjord mod syd. Vi besøger også Ølund/Lammesø-området, der er et naturgenopretningsprojekt, som har udviklet sig til et righoldigt fuglemekka.

 

Dag 4 – Nordvestfyn                                  8 – 12 km vandring

Vi skal vandre i Brenderups nærområde – på nedlagte jernbanespor, gennem små hyggelige landsbyer og på stranden.

 

Dag 5 – Langs Lillebælt                            10 – 15 km vandring

Vi tager til Middelfart og starter vandreturen ved havnen – under den gamle Lillebæltsbro – forbi Galsklint Camping – op over den imponerende borgbanke og hen til parken ved Hindsgavl Slot. Efter frokost tager vi til Fønsskov og vandrer på tangen, der stikker ud i Lillebælt med udsigt til Fænø og til Jylland.

 

Dag 6 – Svanninge Bakker                       10 – 15 km vandring

Dagens vandreområde er Svanninge Bakker – de fynske Alper. Vi skal bevæge os i det meget kuperede landskab og får fine udsigter ud over Øhavet. Nogle steder er der helt tæt skov. Efter aftensmaden er der lidt ekstra til ganen, hyggeligt samvær og gode historier.

Dag 7

Efter morgenmad og afskedsmorgensamling rejser vi hjem.

​​Der er forbehold for ændringer i programmet.

Det Praktiske

Pris
Dobbeltværelse 3995,-
Enkeltværelse 4495,-

Tilmelding:
Klik på tilmeldingsknappen eller ring til os.

TILMELDING

 

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

Hvis du bliver forhindret:
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

 

KURSUSLEDER


Peter Mogensen – Peter har mange års erfaring med højskolelivet og har bl.a. undervist i bæredygtighed og været kursusleder på Brenderup Højskoles populære øvandringer.

  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder