kontor@brenderuphojskole.dk

+45 6444 2414

Stationvej 54, 5464 Brenderup

 

Nepal Rejsekursus

– kultur og trekking

16. – 30. oktober 2021

Nepal er et farverigt etnisk kludetæppe, og mødet med landets kulturarv er rigt på facetter og modsætninger. Vi skal besøge Newarerne, Sherpaerne, Brahminerne, Chettierne og Thamangserne. Først og fremmest er vores møde dog med Yolmofolket der bor i Helambudalen. Her skal vi opleve traditionelle skikke, kogekunst, arkitektur, buddisme og shamanisme.

På denne rejse skal vi opleve Nepals rige kulturarv indefra. Vi starter og slutter i Kathmandu, hvor vi skal opleve attraktioner og storbyliv. Men kernen i Brenderup Højskoles kulturrejse til Nepal består af et trek ind i Helamburegionern, stik nordøst for Katmandu Valley.

Her skal vi opleve traditionelle skikke, kogekunst, arkitektur, buddhisme og shamanisme.

Nepal ligger mellem Indien og Kina og er et af de lande, der rent faktisk vokser hvert år, idet bjergene bliver højere pga. kontinental pladeforskydning.

Vi lægger ud med sightseeing og Undervisning i Katmandu. Her bor vi lige i hjertet af Boudhanat på et klosterhotel. Området er Tibetansk buddhistisk og bliver vores base i de første dage. Derefter tager vi på et ni dages kulturtrek i Helamburegionen.

Undervejs bor vi et par dage i bjerglandsbyen Sermathang, der har en speciel tilknytning til Brenderup Højskole. Herfra har vi haft mange elever og har sammen med dem støttet initiativet om at lave Verdens Højeste Højskole i 2800 meters højde.

Under opholdet i Nepal vil vi have Nima Lama med som personlig guide. Nima, som er tidligere elev fra Brenderup Højskole, er tilknyttet Social Tours, som er vores tekniske arrangør i Nepal. Nima har ligeledes tidligere arrangeret mange ture for skolen til Nepal.

Højskoledagene.

Normalt vil denne tur indeholde højskoledage på Brenderup Højskole inden afrejse. Vi har i år valgt at lægge højskoleundervisningen i Kathmandu. Til gengæld vil der blive indbudt til en dag på højskolen ca. en måned inden afrejse.

AT REJSE MED BRENDERUP HØJSKOLE

.. er noget ganske særligt.

Skolen har tradition for at arrangere indholdsrige kulturmøder og anderledes oplevelser til fjerne egne af verden, bygget op omkring de mange personlige venskaber, som gennem årene er opstået på baggrund af skolens mellemfolkelige arbejde.

Program

Dag 0

Rejsedag.
Der oplyses senere om selskab og tidspunkt.

Dag 1

Ankomst, Kathmandu. Vi bliver mødt i lufthavnen af vores nepalesiske ven Nima, som følger os til vores hotel i bydelen Boudhanat. Vi tjekker ind og får os et bad, og efter en briefing spiser vi velkomstmiddag med udsigt til verdens største stupa.

Dag 2

Efter morgenmaden er der undervisning om Nepal – landet, kulturen, religionen og historien. Derefter tager vi på sightseeing i Kathmandu. Vi skal rundt i Thamelbydelen med alle dens seværdigheder, og vi skal opleve Pashupatinath, Boudha, Soyambunath og Durbar square.

Dag 3

Denne dag har samme udgangspunkt som den, foregående. Der er undervisning om formiddagen og efter en frokost tager vi på sightseeing til smukke seværdigheder i byen og dalen. Der vil også være mulighed for at handle ind og proviantere.

Dag4

Vi pakker og tager afsked med vores kloster hotel. Derefter kører vi ud i dalen mod den gamle kongeby Baktaphur. Her overnatter vi på et hotel der ligger lige midt i den gamle tempelby.

Dag 5

Tidligt op og tidligt i seng …. Trekkets første dag. Vi starter med at køre til Dulikhel, hvor der er morgenmad med udsigt til verdens tag. Eventyret i bjergene starter. Derefter er der endnu 4 timers kørsel inden vi når landsbyen Sermathang. Vejen er ny og stejl og bliver hvert år åbnet midt i oktober efter regntiden. Det kan dog også være, at vejen ikke er åben, og at vi i stedet går op til landsbyen. Stien og vejen stiger stejlt op igennem et fantastisk landskab. I Sermathang bliver vi budt velkommen af folkene fra højskolen, der i de næste par dage har et helt specielt program for os.

Dag 6

I løbet af dagen vil der igen være undervisning om bl.a. livet i bjergene. Vi skal også deltage i aktiviteter omkring, højskolen og I får hver især muligheden for at komme med hjem på besøg hos en familie.

Dag 7

Efter morgenmaden skal vi besøge Shermathangs Gompa (tempel), hvor vi beder om lamaens velsignelse, inden vi begiver os ud på en overkommelig dagsrute op til den smukke sherpalandsby Tarkeyghyang

Eftermiddagen går blandt andet med at besøge byens Gompa.

Dag 8

Eftermorgenmaden har vi cirka halvanden times nedstigning til Melamchifloden. Her er myndighederne i gang med et 27 kilometers tunnelprojekt, som skal afhjælpe Kathmandus voksende behov for vand.

Herfra går trekket opad igen til vores overnatningssted i Melamchihyang, som fra Tarkeyghyang så ud til at være et stenkast borte, men afstanden snyder: reelt vil vi være omkring fire/fem timer om at nå frem.

Dag 9

Byens Gompa er kendt for at fejre den hinduistiske Dasainfestlval I begyndelsen af oktober, hvor man beder for offergedernes sjæle. Efter morgenmaden skal vi besøge denne Gompa, hvorefter vi begiver os ud på en fem timers rute op til trekkets højeste punkt, højdedraget ved Tharepati, hvorfra udsigten over Langtangbjergene er helt fænomenal.

Dag 10

I dag går turen ad en af Nepals få nordsydgående bjergrygge til landsbyen Kutumsang. Ruten, som byder på en del lange nedstigninger, kan til tider være hård for knæene, men et besøg i Kutumsang er anstrengelserne værd. Byens befolkning er hovedsageligt Sherpa, men med spredte Bhrahmin-og Chettifamilier. Den byder i øvrigt på fantastiske udsigter over de forudgående dages trekking ruter – såvel landsbyerne (Sermathang etc.) som langtangbjergene kan ses herfra.

Dag 11

Vi fortsætter ad den nord-sydgående højderyg mod landsbyen Chlsopani, som ligger med udsigt over dalen. Byens befolkning er en blanding af Sherpa, Tamang og Brahmin.

Dag 12

Dagens rute går langs kanten af Kathmandu Valley til Sundarialt, hvor vi slutter vores vandretur. Her holder Pasang med en bus og kører os til byen, hvor et rigtigt dejligt varmt bad venter. Vi skal bo på Hotel Tibet i laximpat.

Dag 13

Dagen er til fri disposition. Der er mange tilbud. Nima lama står til rådighed med at hjælpe t il med at arrangere, hvis det er nødvendigt. Det er muligt, mod ekstra betaling (ca . 150 US dollars), at få en solopgangs rundflyvnlng til Mount Everest.

Massage, god mad, og så kan der købes alt, hvad man ønsker. Denne dag sørger deltagerne selv for frokost.

Om aftenen er der afskedsmiddag med Nepal, vores nye venner og vores tur.

Dag 14

Formiddagen er t il fri disposition indtil vi skal af sted mod lufthavnen.

 

Dette er et foreløbigt program og det kan ændres (altid til det bedre).

Det Praktiske

Du vil få tilsendt en pakkeliste i god tid inden afrejsen. På tøjfronten skulle de fleste kunne være med.

Vandrestøvler er at foretrække, men gode vandresko kan også bruges.

Du skal ikke nødvendigvis være i superform, men du skal være klar til at kunne vandre ca. 5 timer dagligt.

Undervejs på turen vil vi have en flok gode sherpaer til at bære forsyninger og oppakninger. Du skal regne med selv at bære en lille taske (rygsæk) der kun skal kunne indeholde, hvad du vil få brug for i løbet at dagen.

Du kan mod en ekstrabetaling vælge enkeltværelse, hvor det er muligt. Det er typisk I byerne.

I bjergene overnatter vi i gode, men for mange danskere, primitive forhold.

Deltagerantal:
Min. 12 kursister

Pris:
19.400 kr.

Betaling for rejsen forfalder således:
Ved tilmelding betales kr. 9.400,-
Senest den 1. september betales kr. 10.000,-

Prisen inkluderer: Flyrejse incl. skatter. Visum til Nepal. Kost og logi i Nepal (der benyttes hoteller på ”turistklasse standard”, fortrinsvis med indkvartering på dobbeltværelse). Transport i Nepal, entréer, rejseleder og lokale guider.Der er selvbetalt frokost på to fridage.

Brenderup Højskole forbeholder sig ret til at sænke/ forhøje prisen ved: Nye eller ændrede skatter/afgifter, kursændringer, trykfejl, omkostninger ved force majeure eller lign. Evt. forhøjelse skal varsles hurtigst muligt og senest 40 dage inden rejsekursets start. Er prisforhøjelsen mere end 10%, kan rejsedeltageren uden omkostninger afbestille rejsen.

Prisen inkluderer ikke: tillæg for enkeltværelse, på de dele af turen, hvor det er muligt (+1000 kr.), evt. særarrangementer deltagerne foretager på egen hånd, drikkevarer, drikkepenge, rejseforsikring, fri afbestillings-forsikring, samt evt. vaccinationer (kontakt egen læge eller skolen for vejledning). Husk selv at tegne forsikring.

Forbehold for eventuelle programændringer.

Afbestilling: er kun gyldig ved skriftlig afbestilling. Ved afbestilling tidligere end 90 dage før afrejse tilbagebetales depositum minus et gebyr på 1.000,- kr. Ved afbestilling senere end 60 dage inden afrejse betales 25% af rejseudgifter, da fly, hoteller mv. er booket . Ved afbestilling indenfor 30 dage før afrejse forbeholder skolen sig ret til at opkræve rejsens fulde pris.

Brenderup Højskole er medlem af rejsegarantifonden, reg.nr. 1377

Som teknisk arrangør har vi valgt Social Tours.

TILMELDING

 

Rejseleder: Ole Dedenroth

Ole er højskoleforstander, som har rejst i Nepal igennem 30 år.

  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder

Dato

okt. 16 - 30 2021
QR Code