
Julekursus 2022
Jul på den gamle gæstgivergård
22. – 29. december 2022
Endnu en gang kom coronaen i vejen for julekurset og den gamle gæstgivergård lå øde hen i julen 2021.
Mange af jer har allerede spurgt om muligheden for at tilmelde jer julekurset, så her kommer den.
Årets program er endnu ikke fastlagt, men nedefor kan du se hvordan julen 2021 ville være forløbet og få et godt indtryk af hvordan programmet på et julekursus ser ud.
Velkommen til en uge i julens og livsglædens tegn.
Kom alene eller tag din ven eller veninde med.
Vi skal samles til sang, foredrag, hygge og spændende udflugter
Oplev en uge med fællesskab, livsglæde og ægte Julestemning!
Foredrag
Livets røde tråd!
Med Marie Louise Kjær
Marie Louise vil give et oplæg om betydningen for at sætte ord på sit liv. For at finde den røde tråd i livet og få sammenhæng. Og den betydning det har for at forstå fortiden og bidrage til eftertiden.
Da lysekronen faldt ned i lagkagen
Med Niels Ole Frederiksen
Danmarkshistorier fra de sidste 70 år
Kærlighed og Spildevand
Med Steen Møller
Manden bag Friland fortæller om hvordan vi kan skabe mere liv i landdistrikterne, et liv uden gæld og affald og mange spændende historier.
Udflugter
Kongernes Jelling
Besøg på museet Kongernes Jelling, et oplevelsescenter, hvor udstillingen rummer fortællingen om Jelling-Monumenterne, som er Danmarks mest betydende nationale mindesmærke.
Monumentområdet er optaget på UNESCO`s liste over verdenskulturarv.
Vi skal se oplevelsescentret, høre foredrag og til sidst indtage kaffen i Byens Café.
Traveture
I landsbyen, I skoven og til kirken
Musik
Café Kræmmerhus
Fortælling, julequiz og fællessang ved Tabita og Leo. .
Fællessang fra Højskolesangbogen
Vi vil synge de traditionelle jule og- vintersange og også kikke nærmere på de nyeste sange som højskolesangbogen er blevet beriget med.
Hverdagsturistens rejse i landskaber og lyd
En fortællekoncert fremført af musikeren Jakob Elvstrøm og Bolette Elvstrøm, foredragsholder, facilitator, fortæller, klovn og højskolelærer på Gram Højskole.
Jakob Elvstrøm er professionel saxofonist og lever af at spille og komponere musik. Jakob har udgivet 5 cd’er i eget navn og spillet med bl.a. Hugo Rasmussen, Jesper Thilo, Kato og DJ Kongsted.
Bolettes fortællinger og Jakobs musik danner tilsammen grundlaget for en utraditionel fortællekoncert. Vi vil høre livsbekræftende og underfundige fortællinger omgivet af musik i et elektronisk og filmisk lydlandskab.
SE UGENS PROGRAM FRA 2021
Det praktiske
Pris:
4195 kr. i dobbeltværelse.
4695 kr. i enkeltværelsestillæg
Tilmelding:
Klik på tilmeldingsknappen eller ring til os.
TILMELDINGVi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når depositum er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.
Hvis du bliver forhindret:
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring.
Se evt. Europæiske rejseforsikring
