Sommerugen 2023 Bæredygtigt byggeri

23. – 29. juli 2023

Bæredygtigt byggeri

Byggebranchen i dag står for ca. 40% af den globale CO2 udledning. Men det har den ikke altid gjort.

På dette kursus skal vi i fællesskab undersøge, om moderne byggeri kan lære noget af historien. Vi vil arbejde med de traditionelle materialer, konstruktioner og håndværksteknikker, som vi har brugt i årtusinder. Undervisningen består primært af praktiske øvelser,  der er understøttet af teoretisk undervisning, samt historisk og kulturelt perspektiv.

Dette suppleres af refleksioner over hvad husets funktion er for den enkelte, for samfundet og for klimaet. Vi skal omkring husets kulturhistorie, og se på hvordan håndværket og byggeriet har udviklet sig gennem historien.

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil opleve glæden af at arbejde med traditionelt håndværk, og samtidig blive klogere på hvordan vi på ansvarlig vis kan bygge og bo i et moderne Danmark.”

Vi skal snakke, udforske, bygge og blive klogere, bl.a. med udgangspunkt i skolens unikke Off-gridhus. Mest af alt skal vi dog skabe sammen.

– En del af Sommerugen 2023
Sommerugen er en uge hvor vidt forskellige mennesker, med vidt forskellige interesser mødes til en uge med Højskole, nye bekendtskaber og fordybelse i hvert sit emne på forskellige linjer.
I Sommerugen 2023 er linjerne Flamenco, Bæredygtigt byggeri og Maleri samlet og fælles om det at være på højskole.
Du får en uge med netop dit fag og fælles højskoleoplevelser med alle de andre.

 

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø.

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

​De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter.

 

 

​Det Praktiske

Pris:
4995 kr. på dobbeltværelse
5495 kr. på enkeltværelse
Prisen er inkl. sengelinned og håndklæder

Tilmelding:
TILMELDING

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

Hvis du bliver forhindret:
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales alt indbetalt minus tilmeldingsgebyr.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder