kontor@brenderuphojskole.dk

+45 6444 2414

Stationvej 54, 5464 Brenderup

 

Bæredygtigt byggeri

8. – 14. oktober 2021

Bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt eller økologisk byggeri kan være en bred vifte af forskellige måder at bygge på. I kurset vil vi berøre de forskellige typer byggeri, og komme ind til kernen af bæredygtigt byggeri. Vi vil se på hvad det betyder for samfundet og os som individer.

Kurset vil være både praktisk og teoretisk, og henvender sig både til dig der har lyst til at få en bedre forståelse af byggeri, eller dig der har et konkret byggeprojekt du gerne vil blive klogere på.

Vi skal snakke, udforske, bygge og blive klogere, bl.a. med udgangspunkt i skolens unikke Off-gridhus. Mest af alt skal vi dog skabe sammen.

 

Højskolelivet

Vi er beliggende på Nordvestfyn. Med plads til 60 elever bliver intimiteten og nærværet de naturlige ankerpunkter i vores dagligdag. Vi møder hinanden med åbent sind og løftede pander. Vi giver plads til såvel hinandens uhæmmede videbegær og legesyge, som til hinandens behov for ro og fordybelse. Vi lever af og på et ubændigt ønske om at mødes og udfordre hinanden i et fordomsfrit og forventningsfuldt miljø.

Højskolelivet er i sin essens samliv. Dagen begynder og slutter i fællesskabet.

Når hanen galer, dynerne er blevet sparket af og morgenbadet er vel overstået, bevæger vi os sammen ned til morgenmaden. Ved morgensamlingen synger vi et par sange, hører en god historie og får dagens praktiske detaljer på plads. Med mad i maverne og sang i kroppen fordyber vi os i dagens program.

​De daglige måltider er en vigtig del af det fælles liv på højskolen. Maden er ikke kun brændstof. Den skal nydes. Kursisterne præsenteres for et alsidigt køkken, hvor den daglige menu står på vegetar, såvel som kødretter.

 

Instruktør

Alexander Winther

Alexander er rutineret bygger og driver firmaet Gældfri Byg i Grobund Ebeltoft

Alexander har også været en af hovedkræfterne i udviklingen af de korte kurser i bæredygtigt byggeri på Brenderup helt fra starten.

​Det Praktiske

Pris:
3995 kr. i dobbeltværelse.
4495 kr. i enkeltværelse

Prisen er inkl. sengelinned og håndklæder

Tilmelding:
Klik på tilmeldingsknappen eller ring til os.

TILMELDING

 

Vi bekræfter modtagelsen og sender bankoplysninger til indbetaling af tilmeldingsgebyr på kr. 500,- pr. kursist. Når tilmeldingsgebyr er indbetalt, er du optaget på kurset. Senest 6 uger før kursusstart indbetales restbeløbet.

Hvis du bliver forhindret:
Ved framelding op til 6 uger før kursusstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus et administrationsgebyr på 300,-.
Ved framelding senere end 6 uger før kursusstart betales intet tilbage, hvorfor vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Se evt. Europæiske rejseforsikring.

  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder

Dato

okt. 08 - 14 2021
QR Code