Brenderup Højskole søger ny forstander pr. 15. maj 2022 eller snarest derefter, idet vores forstander har valgt at gå på pension efter 20 gode år.

Brenderup Højskole er en almen og Grundtvigsk inspireret højskole, som arbejder med det tværkulturelle kulturmøde.

Vores årselevtal er på ca. 60, og vi anser højskolens tradition for samvær og livsoplysning som et bærende element for vores virke.

Højskolen er velbesøgt, og vi har 72 senge til højskoleelever, kursister og udlejning.

Brenderup Højskole er et vigtigt aktiv i lokalsamfundet. Vi står som et åbent kulturrum i en levende landsby tæt på skov og strand.

 

Vi forventer, at du har godt kendskab til den danske højskoletradition og samtidig har lyst til at arbejde med skolens internationale – og bæredygtigheds profil.

Vi søger en iderig og innovativ forstander, der har kendskab og flair for økonomi og ledelse.

Vi kan til gengæld tilbyde en yderst velholdt højskole i god udvikling og et godt og tillidsskabende samarbejde med bestyrelse og medarbejdere.

LÆS STILLINGSOPSLAGET

 

Har det vakt din interesse, så vil det glæde os at se en ansøgning fra dig.

Ansættelsessamtalerne vil foregå d. 25. og 29. marts.

Du er meget velkommen til at kontakte forstander Ole Dedenroth 30314573 eller formand Karen Eldridge 29845602 til nærmere orientering.

Ansøgning sendes til: stillingsopslag@brenderuphojskole.dk senest d. 13. marts.